Erhvervsstyrelsen øger kontrolindsatsen over for ulovlige ordinære udbytteudlodninger. Det sker efter, at Erhvervsstyrelsen, som led i gennemgangen af årsrapporterne i regnskabskontrollen, har erfaret, at flere selskaber deler ud af overskuddet til kapitalejere i strid med selskabsloven.
Af Christian Zeeberg Madsen, advokat (H), partner
Kontrolindsatsen fokuserer på de selskaber, der er omfattet af selskabsloven, og som har udloddet et ordinært udbytte uden tilstrækkelige frie reserver hertil. Erhvervsstyrelsen bemærker, at der findes forskellige årsager til, at de ulovlige udbytter opstår:
- Selskabet er ikke opmærksom på, at en given reserve er bundet, og derfor ikke kan anvendes til udbytte.
- Selskabet har på et sent tidspunkt i regnskabsaflæggelsesprocessen ændret i årsregnskabet således, at egenkapitalen er blevet reduceret, hvilket kan medføre, at det forslåede udbytte ændres fra et lovligt til et ulovligt udbytte.
Betingelser for lovlige udlodninger
Beslutningen om udlodning af ordinært udbytte træffes på den ordinære generalforsamling, og betingelserne herfor er, at det er forsvarligt for selskabet, samt at der i det seneste godkendte årsregnskab er tilstrækkelige frie reserver hertil. Ved frie reserver forstås beløb, der er opført som overført overskud og reserver i selskabets seneste godkendte årsregnskab, og ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter med fradrag af overført underskud.
Herudover gælder, at for at sikre, at der er dækning til det foreslåede udbytte, skal der ikke blot være tilstrækkelige frie reserver i det seneste godkendte årsregnskab, som ligger til grund for udlodningen, men der skal også være tilstrækkelige frie reserver på beslutningstidspunktet for udlodningen. Det maksimale beløb, der kan udloddes som udbytte, er derfor det beløb, som er til rådighed, når de frie reserver er færrest – enten på balance- eller beslutningstidspunktet.
Konsekvenser af ulovlige ordinære udbytter
Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer, at et selskab har udloddet udbytte ulovligt, vil Erhvervsstyrelsen stille krav om, at hele udlodningen tilbagebetales inklusiv en lovpligtig rente – dog under den forudsætning, at kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udlodningen var ulovlig. Var kapitalejeren derimod i god tro om udlodningen, er der ingen tilbagebetalingspligt for kapitalejeren.
Den lovpligtige rente udgør p.t. 10,05% (fastsat i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med tillæg af 2 procentpoint).
Tilbagebetaling skal ske straks og dokumenteres med en erklæring fra selskabets ledelse, og med høj grad af sikkerhed med en erklæring fra en godkendt revisor. Hvis ikke tilbagebetaling sker straks, kan der blive tale om et ulovligt kapitalejerlån i strid med reglerne herom.
Kan beløbet ikke inddrives, eller hvis kapitalejeren i pågældende situation ikke har tilbagebetalingspligt, f.eks. grundet god tro, påhviler ansvaret de, som har medvirket til beslutningen om udbetaling af udbyttet, eller godkendt den regnskabsopgørelse, som har dannet grundlagt for beslutningen, efter de almindelige erstatningsregler.
Har du eller din virksomhed spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os.